Spring til indhold
Loen.dk
Lønstatistik·
··8 min læsetid

Folketingsmedlem løn: Hvad tjener en politiker?

Folketingsmedlemmer har en fast grundløn plus diverse tillæg. Her er det fulde regnestykke — inkl. ministertillæg og pension.

Folketingets 179 medlemmer udgør den lovgivende magt i Danmark. De vedtager love, kontrollerer regeringen og repræsenterer befolkningen. Men hvad tjener et folketingsmedlem egentlig? Og hvordan ser den samlede pakke ud, når man medregner pension, eftervederlag og skattefrie godtgørelser? Her er det fulde overblik over politikerlønningerne på Christiansborg.

Folketingsmedlemmers vederlag: Det grundlæggende

Folketingsmedlemmers løn — officielt kaldet grundvederlaget — fastsættes ved lov og reguleres årligt. Vederlaget er det samme for alle 179 medlemmer, uanset parti, anciennitet eller valgkreds.

MF-vederlag

Grundvederlag: ca. 71.500 kr./md. (ca. 858.000 kr./år)
Omkostningstillæg: ca. 60.000 kr./år (skattefrit)
Godtgørelse til bolig i København: Op til ca. 70.000 kr./år for MF'er med bopæl uden for hovedstadsområdet
Fri transport: DSB-årskort til 1. klasse og rejsegodtgørelse

Grundvederlaget beskattes som almindelig lønindkomst. Med topskat og kommuneskat vil nettolønnen typisk ligge på ca. 38.000–42.000 kr./md. — afhængigt af bopælskommune og fradrag. Brug lønberegneren for et mere præcist estimat.

Tillæg for særlige hverv

Ud over grundvederlaget modtager nogle MF'er tillæg for særlige hverv og funktioner i Folketinget:

HvervCa. vederlag/md. (samlet)
Folketingets formand~134.100 kr.
Folketingets næstformænd~95.000–100.000 kr.
Udvalgsformand~78.000–82.000 kr.
Minister~134.100 kr.
Menigt MF (grundvederlag)~71.500 kr.

Tal er vejledende og baseret på gældende vederlagsregler. Vederlaget reguleres løbende.

Folketingets formand modtager et vederlag svarende til en ministers — det højeste i Folketinget. Udvalgsformænd modtager et fast tillæg ud over grundvederlaget. Politiske ordførere har derimod intet formelt tillæg fra Folketinget, men kan modtage honorar fra deres parti.

Pension og eftervederlag

Folketingsmedlemmer har en pensionsordning, der adskiller sig fra den typiske lønmodtagers:

  • Pensionsbidrag: Der indbetales ca. 17,42 % af grundvederlaget til en pensionsordning — svarende til ca. 12.500 kr./md.
  • Optjening: For hvert år som MF optjenes ret til pension. Fuld pension kræver typisk 20 års medlemsperiode.
  • Eftervederlag: Afgående MF'er har ret til eftervederlag i op til 24 måneder — afhængigt af anciennitet. Beløbet svarer til grundvederlaget og modregnes i eventuel ny lønindkomst.

Eftervederlag for MF'er

Et afgående folketingsmedlem modtager eftervederlag svarende til det fulde grundvederlag. Perioden afhænger af ancienniteten: under 1 år giver 6 måneders eftervederlag, 1–2 år giver 12 måneder, og over 2 år giver op til 24 måneders eftervederlag. Beløbet modregnes i ny offentlig indkomst efter de første 12 måneder.

MF-vederlag sammenlignet med andre politiske embeder

For at sætte folketingsmedlemmernes løn i perspektiv:

EmbedeCa. vederlag/md.
Statsminister~134.100 kr.
Minister~134.100 kr.
Borgmester (stor kommune)~100.000–115.000 kr.
Regionsrådsformand~95.000–105.000 kr.
Folketingsmedlem~71.500 kr.
Borgmester (lille kommune)~70.000–80.000 kr.
Kommunalbestyrelsesmedlem~6.000–8.000 kr.

Et menigt folketingsmedlem tjener altså mindre end en borgmester i en stor kommune — men mere end borgmestre i de mindste kommuner. Til gengæld har MF'er adgang til skattefri godtgørelser, fri transport og et mere generøst eftervederlagssystem.

Debat: Er politikerlønnen for høj eller for lav?

Spørgsmålet om politikerlønningernes niveau deler vandene. Tilhængere af højere løn argumenterer med, at vederlaget skal tiltrække kompetente kandidater fra det private erhvervsliv — og at mange MF'er tager en markant lønnedgang ved at gå ind i politik. Kritikere påpeger, at den samlede pakke med eftervederlag, pension og skattefrie godtgørelser gør stillingen mere lukrativ end grundvederlaget antyder.

Sammenlignet med private topledere er vederlaget beskedent. En leder i en mellemstor dansk virksomhed tjener typisk 80.000–120.000 kr./md. — og CEOs i store virksomheder langt mere. Men sammenlignet med den gennemsnitlige dansker (ca. 34.000 kr./md. brutto) er politikerlønnen i den høje ende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad tjener et folketingsmedlem om måneden?
Et folketingsmedlem modtager et grundvederlag på ca. 71.500 kr./md. (ca. 858.000 kr./år). Dertil kommer et skattefrit omkostningstillæg på ca. 60.000 kr./år, eventuel boliggodtgørelse og fri transport. Nettolønnen efter skat ligger typisk på 38.000–42.000 kr./md.
Får folketingsmedlemmer pension?
Ja. Der indbetales ca. 17,42 % af grundvederlaget til en pensionsordning — svarende til ca. 12.500 kr./md. Fuld folketingspension kræver ca. 20 års medlemsperiode. Pensionen suppleres af eftervederlag ved fratrædelse.
Hvad er eftervederlag for folketingsmedlemmer?
Afgående MF'er modtager eftervederlag svarende til grundvederlaget i op til 24 måneder — afhængigt af anciennitet. Under 1 år giver 6 måneder, 1–2 år giver 12 måneder, og over 2 år giver op til 24 måneder. Beløbet modregnes i ny lønindkomst efter de første 12 måneder.
Tjener Folketingets formand mere end et menigt medlem?
Ja, Folketingets formand modtager et vederlag svarende til en ministers — ca. 134.100 kr./md. Det er næsten det dobbelte af grundvederlaget for et menigt MF. Næstformænd og udvalgsformænd modtager også tillæg.
Tjener et MF mere eller mindre end en borgmester?
Det afhænger af kommunen. Et menigt MF (ca. 71.500 kr./md.) tjener mindre end borgmestre i store kommuner (100.000–115.000 kr./md.), men mere end borgmestre i de mindste kommuner (ca. 70.000 kr./md.). MF'er har dog adgang til flere skattefri godtgørelser.

Kilder: Folketinget — Vederlag til medlemmer, Lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet. Se vores metode.

Få ugentlige lønindsigter

Nye løndata, guides og forhandlingstips — direkte i din indbakke. Gratis, ingen spam.

Ingen spam. Afmeld når som helst.

Alle artikler →