Spring til indhold
Loen.dk

For lønmodtagere

Din ret til lønoplysninger

Fra 1. januar 2027 har du som ansat i Danmark ret til at bede din arbejdsgiver om gennemsnitslønnen — opdelt på køn — for kolleger i din jobkategori. Arbejdsgiveren skal svare inden 2 måneder. Her er en skabelon du kan bruge.

Skabelon

Brev til din arbejdsgiver

Kopiér teksten, indsæt dine oplysninger, og send til HR eller din nærmeste leder. Brevet refererer direkte til EU-direktivets artikel 7.

Kære [HR / din leders navn],

Jeg skriver for at anmode om lønoplysninger i henhold til EU's løngennemsigtighedsdirektiv (Direktiv 2023/970), som er implementeret i dansk lov med virkning fra 1. januar 2027.

I henhold til direktivets artikel 7 har jeg som ansat ret til at modtage oplysninger om:
- Den gennemsnitlige løn, opdelt på køn, for medarbejdere i min jobkategori (dvs. medarbejdere der udfører lige arbejde eller arbejde af lige værdi).
- De kriterier der anvendes til at fastsætte løn og lønudvikling i min kategori.

Jeg beder venligst om, at oplysningerne fremsendes skriftligt inden for to måneder, som loven foreskriver.

Jeg er opmærksom på, at oplysningerne skal være anonymiserede og aggregerede (ikke individuelle kollegers løn), og at anmodningen er fortrolig.

Med venlig hilsen,
[Dit navn]
[Din stilling]
[Dato]

Hvad har du ret til?

EU's løngennemsigtighedsdirektiv giver dig som ansat ret til at modtage følgende fra din arbejdsgiver:

  • Gennemsnitlig løn opdelt på køn for medarbejdere i din jobkategori (lige arbejde / arbejde af lige værdi).
  • Kriterierne der bruges til at fastsætte løn og lønudvikling — disse skal være kønsneutrale.

Du har ikke ret til at se individuelle kollegers løn. Oplysningerne skal altid være anonymiserede og aggregerede (minimum 5 personer i gruppen).

Hvornår gælder retten?

Retten træder i kraft med den danske implementering af EU-direktivet den 1. januar 2027. Fra den dato kan du sende brevet, og din arbejdsgiver har 2 måneder til at svare skriftligt. Der er ingen begrænsning på, hvor ofte du kan anmode — men én gang om året er typisk.

Kan du blive straffet for at spørge?

Nej. Direktivet forbyder eksplicit repressalier mod medarbejdere, der udøver deres ret til lønoplysninger. Din arbejdsgiver må hverken opsige dig, nedgradere dig eller på anden måde straffe dig for at anmode om information.

Hvad gør du med oplysningerne?

Når du har fået svar, kan du sammenligne med markedet:

  • Tjek din percentil — se om du ligger over eller under medianen for dit erhverv.
  • Byg dit forhandlingsoplæg — brug de interne tal sammen med markedsdata.
  • Kontakt din fagforening, hvis du opdager en uforklaret forskel over 5 % — direktivet giver dig omvendt bevisbyrde.

For arbejdsgivere

Modtager du denne anmodning? Så har du 2 måneder til at svare. Brug vores transparens-tjek til at se, om I er forberedt — og lønspænd-generatoren til at sikre lovpligtige lønrammer i jeres jobannoncer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan jeg bruge skabelonen?
Fra 1. januar 2027, når den danske implementering af EU's løngennemsigtighedsdirektiv træder i kraft. Før den dato har du ikke den lovfæstede ret — men mange virksomheder vil frivilligt imødekomme anmodningen allerede nu.
Hvem kan bruge skabelonen?
Alle ansatte lønmodtagere i Danmark — uanset branche, sektor, stilling eller anciennitet. Retten gælder for fuldtidsansatte, deltidsansatte og midlertidigt ansatte.
Får jeg mine kollegers individuelle løn at se?
Nej. Du får kun gennemsnitslønnen (aggregeret) for din jobkategori, opdelt på køn. Individuelle lønninger oplyses aldrig. Der skal som minimum være 5 personer i gruppen for at data kan deles.
Kan jeg blive fyret for at bede om lønoplysninger?
Nej. Direktivet forbyder eksplicit repressalier mod medarbejdere der udøver deres ret. Opsigelse, nedgradering eller andre negative konsekvenser er ulovlige. Overtrædelse kan udløse erstatningskrav.
Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver nægter at svare?
Kontakt din fagforening eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Manglende svar inden 2 måneder er en overtrædelse af loven. Direktivet giver dig desuden omvendt bevisbyrde — det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er tale om lønforskelsbehandling.
Hvad gør jeg, hvis svaret viser en forskel over 5%?
En forskel over 5% der ikke kan forklares objektivt (erfaring, kvalifikationer, præstation) udløser en pligt for virksomheden til at gennemføre en fælles lønvurdering med medarbejderrepræsentanter. Du kan bruge oplysningerne i en lønforhandling eller i en formel klage via din fagforening eller Ligebehandlingsnævnet.

Få ugentlige lønindsigter

Nye løndata, guides og forhandlingstips — direkte i din indbakke. Gratis, ingen spam.

Ingen spam. Afmeld når som helst.