Dagpenge 2026: satser og hvad de dækker

Alle dagpengesatser i 2026

Sådan beregnes satsen

Dagpenge er 90 % af din tidligere indkomst — men indkomsten opgøres efter AM-bidrag. Bekendtgørelsen om beregning af dagpengesatsen skriver formlen som (indtægtsgrundlaget i beregningsperioden × 0,92) : 12 × 0,9. Det er det trin, de fleste oversigter springer over, og det forklarer, hvorfor grænsen for højeste sats er 26.620 kr. og ikke de 24.490 kr., man får, hvis man bare tager 90 % af loftet:

26.620 × 0,92 × 0,90 = 22.041 kr.

Samme formel forklarer grænsen for fuldt beskæftigelsestillæg: 31.640 × 0,92 × 0,90 = 26.198 kr. To uafhængigt offentliggjorte grænser, som begge falder præcist på plads. Det er den bedste kontrol, man kan lave på en formel.

Hvad dagpenge dækker ved forskellige lønniveauer

Beløbene efter skat er beregnet med landsgennemsnitlig kommuneskat, uden kirkeskat og uden egen pensionsindbetaling. Dagpenge er skattepligtige, men uden AM-bidrag og uden beskæftigelses- og jobfradrag — derfor er netto-dækningen højere end brutto-dækningen.

Vil du se tallet for dit eget erhverv frem for en rund månedsløn, har vi regnet det ud for hvert enkelt job ud fra Danmarks Statistiks medianløn.

Hvornår har du ret til dagpenge?

Tre betingelser skal være opfyldt:

1. Medlemskab. Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder. Det er derfor, man melder sig ind, før man får brug for det.
2. Indkomstkrav. 286.632 kr. som fuldtidsforsikret inden for de seneste 3 år (191.088 kr. som deltidsforsikret). Der kan højst medregnes 23.886 kr. pr. måned.
3. Rådighed. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, være tilmeldt jobcenteret og søge job aktivt.

Dagpengeperioden er 24 måneder (3.848 timer) inden for 3 år. Er den brugt op, genoptjener du retten med 1.924 timers arbejde inden for 3 år — eller ved at opfylde indkomstkravet på ny.

G-dage: de to dage arbejdsgiveren betaler

De første to ledighedsdage betaler a-kassen ikke. Dem betaler din tidligere arbejdsgiver som dagpengegodtgørelse — i daglig tale G-dage. Satsen er 1.017 kr. for en hel dag og 509 kr. for en halv, og den hele sats er præcis den tekniske dagssats for dagpenge.

Reglen er værd at kende, fordi den er nem at overse i en opsigelsessituation: pengene kommer ikke af sig selv fra a-kassen, og det er arbejdsgiveren, der skal betale dem. Siger du selv op, er der ingen G-dage — og det er én af flere grunde til, at det er dyrere at sige op selv end at blive opsagt.

Karens: den løbende nedsættelse hver fjerde måned

Ud over de 3 ugers karens ved selvforskyldt ledighed findes der en løbende karens, som færre kender. Modtager du dagpenge, får du som udgangspunkt karens hver 4. måned: dagpengene nedsættes med værdien af én dagpengedag, altså 1.017 kr. for en fuldtidsforsikret.

Den kan undgås med arbejde. Har du som fuldtidsforsikret arbejdet mindst 148 timer i løbet af de fire måneder — eller 97 timer som deltidsforsikret — bortfalder karensen. Det svarer til under en måneds fuldtidsarbejde fordelt over fire måneder, så et vikariat eller nogle løse dage er nok.

Arbejde ved siden af dagpengene

Dagpenge og arbejde udelukker ikke hinanden. Arbejder du på nedsat tid, kan du få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger, og retten kan forlænges med op til 12 uger gennem arbejdstimer. Timerne modregnes, så du samlet ikke kan komme over den fulde sats.

To detaljer afgør, om det fungerer i praksis. Har du et opsigelsesvarsel i deltidsjobbet, skal du aflevere en frigørelsesattest til a-kassen senest 5 uger efter, du er begyndt — så får du supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Og har du B-indkomst uden registrerede timer, omregnes beløbet til timer med omregningssatsen på 305 kr. pr. time — så et honorar modregnes efter sin størrelse, ikke efter hvor lang tid opgaven tog. Se de fire indtægtsformer og hvordan de modregnes.

Særlige situationer