Deltid vs. fuldtid: Hvad koster det i løn?

At gå ned i tid lyder som en enkel regnestykke: 30 timer i stedet for 37 giver 81 % af lønnen. Men virkeligheden er mere nuanceret. Deltid påvirker ikke kun din bruttoløn — det rammer også din pension, dine feriepenge, dine dagpenge ved sygdom og barsel, og i mange tilfælde dine karrieremuligheder. I denne guide gennemgår vi præcist, hvad deltid koster dig — med konkrete tal.

Vil du se din egen løn efter skat på fuld- eller deltid? Brug vores lønberegner til at beregne nettoeffekten.

Bruttolønnen: Proportional nedgang

Den mest oplagte konsekvens af deltid er den direkte lønnedgang. En fuldtidsstilling i Danmark er normeret til 37 timer om ugen. Går du ned til 30 timer, beregnes din løn som en forholdsmæssig andel:

30 / 37 = 0,811 — du får altså 81,1 % af fuldtidslønnen. For en medarbejder med en fuldtidsbruttoløn på 40.000 kr./md. betyder det en bruttoløn på ca. 32.432 kr./md. — et direkte tab på 7.568 kr. om måneden.

Pension: Procentbaseret — men med en fast undtagelse

De fleste arbejdsmarkedspensioner beregnes som en fast procentdel af bruttolønnen — typisk 12–17 % samlet (arbejdsgiver + medarbejder). Pensionsbidraget følger altså lønfaldet proportionelt: går lønnen 18,9 % ned, falder pensionsindbetalingen også 18,9 %.

Undtagelsen er ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). ATP-bidraget er et fast beløb baseret på antallet af timer — ikke på lønnen. En fuldtidsansat (mindst 117 timer/md.) betaler fuldt ATP-bidrag, mens en deltidsansat på 30 timer/uge (ca. 130 timer/md.) typisk også betaler fuldt bidrag. Arbejder du derimod under 78 timer/md. (under 2/3 tid), falder ATP-bidraget til 2/3 eller 1/3. Det er altså først ved lavt timetal, at ATP bliver en ekstra ulempe.

Feriepenge: Følger lønnen

Feriepenge udgør 12,5 % af din bruttoløn. Da de beregnes proportionalt af lønnen, falder de i takt med deltidslønnen. For en fuldtidsmedarbejder på 40.000 kr./md. er de årlige feriepenge 60.000 kr. På 30 timer/uge falder de til ca. 48.649 kr. — et tab på 11.351 kr. om året i feriepenge alene.

Antal feriedage er det samme (25 dage), men værdien af hver feriedag er lavere, fordi den beregnes af en mindre løn.

Sygedagpenge og barselsdagpenge

Sygedagpenge beregnes på baggrund af din gennemsnitlige ugeløn de seneste 3 måneder før sygdomsperioden. Arbejder du på deltid, er din gennemsnitlige ugeløn lavere — og dermed også dine sygedagpenge.

Samme princip gælder for barselsdagpenge: de beregnes af din faktiske løn, dog med et loft på 4.740 kr./uge (2026). Tjener du under loftet på fuldtid, gør deltid en direkte forskel. Tjener du over loftet på fuldtid, rammer du stadig loftet på fuldtid men måske ikke på deltid.

Konkret sammenligning: 30 timer vs. 37 timer

Lad os tage en konkret medarbejder med en fuldtidsbruttoløn på 40.000 kr./md., 12 % samlet pensionsbidrag (heraf 8 % fra arbejdsgiver) og gennemsnitlig kommuneskat. Se også vores guide til løn efter skat for den fulde skatteberegning.

Vejledende tal. Beregnet med gennemsnitlig kommuneskat (25 %), standardfradrag og 12 % samlet pensionsbidrag. Den samlede årlige forskel inkluderer løn, pension og feriepenge. Brug lønberegneren for dit eksakte tal.

Det årlige tab på ca. 122.000 kr. fordeler sig på lavere nettoløn (~50.400 kr./år), lavere pension (~10.900 kr./år) og lavere feriepenge (~11.400 kr./år). Over et helt arbejdsliv på 40 år løber det op i millioner i tabt pension alene.

Karriereudvikling og lønstigning

Ud over de direkte økonomiske konsekvenser viser forskning, at deltidsansatte typisk har langsommere karriereudvikling. Ifølge Danmarks Statistik er deltidsansatte underrepræsenterede i lederstillinger, og mange arbejdsgivere tilbyder først forfremmelser og kompetenceudvikling til fuldtidsansatte. Det betyder, at løntabet over tid kan være større end den rene proportionale forskel, fordi deltidsansatte går glip af lønstigninger og nye roller.

Vil du vide, hvad en lønstigning reelt giver? Læs vores guide til lønforhandling.

Hvem arbejder deltid i Danmark?

Ifølge Danmarks Statistik arbejdede ca. 24 % af alle beskæftigede på deltid i 2025. Deltid er mest udbredt blandt:

• Kvinder: Ca. 33 % af kvindelige lønmodtagere arbejder deltid mod ca. 15 % af mændene.
• Detail og service: Butikker, hoteller og restauranter har den højeste andel deltidsansatte.
• Sundhed og omsorg: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger arbejder ofte 30–32 timer.
• Undervisning: Mange lærere og undervisere er ansat på nedsat tid.
• Unge og ældre: Studerende og medarbejdere tæt på pensionsalderen vælger oftere deltid.

Motivationen for deltid er ofte work-life balance, børnepasning eller helbred — men det er vigtigt at kende den fulde økonomiske konsekvens, før man træffer beslutningen.

Sådan beregner du den reelle omkostning

For at beregne, hvad deltid reelt koster dig, skal du medregne alle elementer — ikke kun bruttolønnen:

1. Bruttoløn: Gang din fuldtidsbruttoløn med (ønsket timetal / 37).
2. Pension: Gang din pensionsprocent med den nye bruttoløn. Husk både arbejdsgivers og dit eget bidrag.
3. Feriepenge: 12,5 % af den nye bruttoløn.
4. Skat: Brug vores lønberegner til at se nettoeffekten. Husk at lavere løn også kan betyde lavere trækprocent — men det kompenserer kun delvist.
5. Dagpenge: Tjek om din løn på deltid stadig ligger over dagpengeloftet ved sygdom eller barsel.

Er deltid det værd?

Deltid kan være det rigtige valg for mange — særligt i perioder med små børn, uddannelse eller helbredsudfordringer. Men det er vigtigt at træffe beslutningen med åbne øjne. Den årlige omkostning ved at gå fra 37 til 30 timer er typisk 100.000–150.000 kr. i samlet kompensation, afhængigt af lønniveau. Over 10 år er det 1–1,5 mio. kr. — og pensionseffekten mærkes resten af livet.

Overvej også alternativer som fleksible goder, hjemmearbejdsdage eller komprimeret arbejdsuge (fx 37 timer på 4 dage), der kan give bedre work-life balance uden den fulde økonomiske konsekvens af deltid.

Kilder: Danmarks Statistik (arbejdstidsstatistik og lønstruktur), Borger.dk (sygedagpenge, barselsdagpenge og ferielov), ATP.dk (ATP-bidragssatser). Se vores metode.