Elev- og lærlingeløn 2026: Alle satser og regler

Elevlønnen i Danmark i 2026 ligger typisk på 7.000-8.000 kr./md. i 1. lærepladsår og stiger til 14.000-16.000 kr./md. i 4. lærepladsår. Satserne er fastsat i overenskomsterne og varierer efter branche og uddannelse. Du kan sammenligne med den færdiguddannedes løn for dit fag på Loen.dk.

Hvis du overvejer en erhvervsuddannelse — eller allerede er i gang — er elevlønnen et af de hyppigste spørgsmål. Hvad har du krav på? Hvornår stiger lønnen? Og hvad kan du forvente at tjene, når du er udlært? I denne artikel gennemgår vi satserne for de mest populære erhvervsuddannelser i 2026, forklarer hvordan overenskomsterne fastsætter lønnen, og ser på springet fra elev til svend. Tallene stammer fra de gældende overenskomster og er opdateret med OK25-satserne.

Hvad bestemmer din elevløn?

Elevlønnen i Danmark fastsættes ikke ved lov, men gennem overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det betyder, at din løn afhænger af hvilken branche du uddanner dig i, og hvilken overenskomst din læreplads er dækket af. De fleste overenskomster opererer med et trin-system, hvor lønnen stiger for hvert uddannelsesår.

Grundprincippet er simpelt: jo længere du er i uddannelsen, jo mere værdi skaber du for virksomheden, og jo højere løn får du. 1. lærepladsår er typisk det laveste, og 4. lærepladsår (for de uddannelser, der har fire år) er det højeste. Derudover skelnes der mellem, om du er over eller under 18 år — voksensatserne er i mange fag markant højere.

Det er vigtigt at understrege, at satserne i overenskomsten er minimumssatser. Din arbejdsgiver kan betale mere, og mange gør det — især i brancher med mangel på lærlinge. Så tjek altid, hvad den reelle markedsløn er, før du underskriver en uddannelsesaftale.

Elevløn for de mest populære erhvervsuddannelser i 2026

Herunder finder du de typiske minimumssatser for voksne elever (18+) i de fem mest populære erhvervsuddannelser. Alle tal er bruttoløn pr. måned ekskl. pension, baseret på de gældende overenskomster med OK25-regulering.

Kilde: Overenskomstsatser pr. 1. marts 2026 (OK25). SOSU-uddannelsen er 2-årig og følger KL/FOA-overenskomsten. Tallene er afrundede minimumssatser.

Bemærk, at SOSU-uddannelsen adskiller sig fra de øvrige: den er kortere (typisk 1 år og 10 måneder for SOSU-assistenten) og følger det offentlige overenskomstsystem under KL og FOA. SOSU-elever får desuden en relativt høj startløn sammenlignet med de tekniske fag, fordi der er akut mangel på SOSU-personale i hele landet.

Hvordan overenskomsten fastsætter din elevløn

I Danmark er elevlønnen forankret i overenskomstsystemet. Det vil sige, at din lønstigning ikke afhænger af din chefs humør eller virksomhedens resultater — den er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og gælder alle, der er dækket af overenskomsten.

Hvert overenskomstforlig (senest OK25) regulerer elevsatserne. I OK25 blev elevsatserne hævet med ca. 3-4 % pr. trin, hvilket afspejler den generelle lønstigning i overenskomsten. Det er værd at nævne, at mange af de store fagforbund — herunder Dansk Metal, 3F og HK — har prioriteret elevlønnen i de seneste forhandlingsrunder, netop fordi der er mangel på faglært arbejdskraft.

Hvis din arbejdsgiver ikke har overenskomst, er du stadig dækket af uddannelsesaftalens vilkår. Erhvervsskolerne og de faglige udvalg fører tilsyn med, at lønnen mindst svarer til overenskomstniveau. I praksis betyder det, at selv uorganiserede arbejdsgivere betaler overenskomstlignende satser til elever.

Fra elev til svend: Det store lønspring

Det mest motiverende ved en erhvervsuddannelse er det lønspring, der venter, når du er færdiguddannet. En nyudlært svend tjener typisk dobbelt til tredobbelt så meget som en elev på 4. år — og med erfaring, specialisering og eventuelt mesterbrev kan lønnen stige yderligere.

Tag for eksempel en elektriker: som 4.-årselev ligger minimumslønnen på ca. 15.800 kr./md. En nyudlært elektrikersvend starter typisk på 33.000-36.000 kr./md. inkl. pension — et spring på over 100 %. Med 5-10 års erfaring og specialisering inden for fx automation eller solceller kan lønnen nå 42.000-48.000 kr./md.

For en kok er springet lidt mindre, men stadig markant: fra ca. 13.800 kr./md. som elev til ca. 30.000-35.000 kr./md. som udlært. En tømrer kan forvente at gå fra ca. 15.400 kr./md. til 35.000-40.000 kr./md. som svend, og en mekaniker springer fra ca. 15.200 kr./md. til 33.000-38.000 kr./md.

SOSU-assistenter har et lidt anderledes forløb, fordi de kan videreuddanne sig til SOSU-hjælper eller sygeplejerske. En færdiguddannet SOSU-assistent i det offentlige tjener ca. 28.000-32.000 kr./md. inkl. pension og diverse tillæg. Mange vælger at tage en sygeplejerskeuddannelse ovenpå, hvilket kan løfte lønnen til over 38.000 kr./md.

Pension, feriepenge og andre tillæg som elev

Elevlønnen er ikke det eneste, du modtager. De fleste overenskomster sikrer elever pension efter en vis anciennitet — typisk efter 2-3 måneders ansættelse. Pensionsbidraget er normalt lavere end for udlærte (ofte 4-8 % samlet), men det er stadig penge, der går ind på din pensionsopsparing.

Derudover har du krav på feriepenge som alle andre lønmodtagere. Det følger ferieloven, og du optjener 12,5 % af din løn i feriepenge, som udbetales løbende via FerieKonto. Læs mere i vores guide til lønsedlen.

Nogle overenskomster giver desuden elever ret til søgnehelligdagsbetaling, befordringsgodtgørelse til skoleperioder, og i visse tilfælde værktøjspenge (især i bygge- og anlægsbranchen). Tjek din overenskomst eller kontakt din fagforening for at få det fulde billede.

Sådan finder du en læreplads med god løn

Løn er vigtigt, men det bør ikke være det eneste kriterium, når du vælger læreplads. Kvaliteten af oplæringen, virksomhedens omdømme og mulighederne efter endt uddannelse betyder mindst lige så meget. Når det er sagt, er der stor forskel på, hvad virksomheder betaler — og det kan godt betale sig at undersøge markedet.

Start med at tjekke overenskomstens minimumsatser for dit fag (se tabellen ovenfor). Spørg derefter den specifikke virksomhed, om de betaler over minimum — mange gør det. Større virksomheder og dem med overenskomst betaler generelt bedre end små, uorganiserede arbejdsgivere.

Du kan også bruge Loen.dk til at sammenligne lønnen for det erhverv, du uddanner dig inden for. Det giver dig en idé om, hvad du kan forvente efter endt uddannelse — og dermed en fornemmelse for, om investeringen i uddannelsen er det værd. Husk, at faglærte generelt tjener markant mere end ufaglærte i samme branche, så tålmodigheden betaler sig.

Kilder: Overenskomstsatser fra Dansk Metal, 3F, FOA og HK (OK25-satser pr. 1. marts 2026). Svendelønninger fra Danmarks Statistik, tabel LONS20. Se vores fulde metodebeskrivelse for detaljer om definitioner og begrænsninger.