Flexjob løn: Hvad kan du forvente at tjene?

Flexjob er en ordning for personer, der ikke kan arbejde på ordinære vilkår på grund af varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Lønnen i et flexjob fungerer fundamentalt anderledes end i et almindeligt job: du får løn fra arbejdsgiveren for de timer, du reelt arbejder, og kommunen supplerer med et fleksløntilskud op til et fastsat loft. Resultatet er en samlet indkomst, der afhænger af din effektive arbejdstid, din timeløn og kommunens beregningsmodel.

Sådan beregnes løn i flexjob

Siden flexjobreformen skelnes der skarpt mellem lønnen fra arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet fra kommunen. Arbejdsgiveren betaler kun for den reelle arbejdsindsats — typisk et nedsat timetal og/eller en lavere effektivitet. Kommunen kompenserer for den nedsatte arbejdsevne via fleksløntilskuddet.

Beregningen følger denne model:

1. Arbejdsgiveren betaler løn svarende til den reelle arbejdsindsats. Hvis du fx kan arbejde 15 timer om ugen med fuld effektivitet, får du løn for 15 timer til den overenskomstmæssige timeløn.
2. Kommunen beregner fleksløntilskuddet med udgangspunkt i 98 % af den højeste dagpengesats (ca. 19.333 kr./md.). Tilskuddet nedsættes krone for krone med 30 % af lønindtægten op til et vist niveau, og med 55 % af lønindtægt derover.
3. Samlet indkomst = løn + fleksløntilskud, dog begrænset af lønloftet (se nedenfor).

Lønloftet: Den øvre grænse

Løn og fleksløntilskud kan tilsammen ikke overstige den løn, som en fuldtidsansat på ordinære vilkår ville få i samme stilling. Det kaldes lønloftet. Formålet er at sikre, at en flexjobber ikke tjener mere end en kollega i et tilsvarende fuldtidsjob.

I praksis rammer lønloftet primært flexjobbere med relativt mange timer og/eller en høj timeløn. Arbejder du få timer om ugen, vil den samlede indkomst typisk ligge under loftet.

Lønloftet beregnes som den overenskomstmæssige løn for stillingen på fuld tid, inkl. pension og feriepenge. Kommunen indhenter som regel oplysninger fra arbejdsgiveren om, hvad en fuldtidsansat i samme stilling ville tjene.

Flexjob før og efter reformen

Flexjobreformen ændrede systemet markant. Det er vigtigt at kende forskellen, da mange stadig er ansat under den gamle ordning:

Flexjobbere under den gamle ordning beholder deres vilkår, så længe de forbliver i samme flexjob. Skifter de job, overgår de til den nye model.

Pension, feriepenge og andre vilkår

Under den nye ordning optjener du kun pension af den løn, arbejdsgiveren betaler — ikke af fleksløntilskuddet. Det kan betyde en markant lavere pensionsopsparing sammenlignet med en fuldtidsansat. Kommunen indbetaler dog et beskedent pensionsbidrag som del af fleksløntilskuddet.

Feriepenge optjenes ligeledes kun af lønnen fra arbejdsgiveren. Læs mere om feriepenge-reglerne for detaljer om beregningen.

Andre vilkår som løn under sygdom og barsel afhænger af din ansættelsesform. Er du funktionær, gælder funktionærlovens regler. Er du overenskomstdækket, gælder overenskomstens bestemmelser — men beregnet ud fra din faktiske arbejdstid, ikke 37 timer.

Hvad tjener flexjobbere i praksis?

Den samlede indkomst i et flexjob varierer enormt — fra under 15.000 kr./md. for personer med meget få timer til over 30.000 kr. for dem med relativt mange timer i en højt lønnet branche. Her er nogle typiske scenarier:

Eksemplerne er illustrative og forenklede. Præcise beløb afhænger af overenskomst, anciennitet og kommunens konkrete beregning. Brug lønberegneren for at se din normale nettoløn til sammenligning.

Tips til at optimere din flexjob-indkomst

1. Kend din overenskomst: Sørg for, at arbejdsgiveren betaler den korrekte overenskomstmæssige timeløn. Mange flexjobbere går glip af tillæg, de har ret til.
2. Få vurderet din arbejdsevne løbende: Hvis din arbejdsevne ændrer sig (til det bedre), kan du muligvis øge dit timetal og dermed den samlede indkomst.
3. Husk pension: Den lave pensionsindbetaling er et af de største ulemper ved den nye flexjob-ordning. Overvej privat opsparing som supplement — læs mere i vores guide om pension som del af lønnen.
4. Tjek lønloftet: Hvis du nærmer dig lønloftet, kan det i visse tilfælde ikke betale sig at arbejde flere timer, da fleksløntilskuddet reduceres tilsvarende.
5. Søg rådgivning: Fagforeninger og a-kasser har specialiserede rådgivere, der kan gennemgå din konkrete situation.

Kilder: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Borger.dk — Flexjob, STAR — Fleksjob. Se vores metode.