Løn under sygdom 2026: Hvad har du ret til?

Sygdom rammer uforudsigeligt — og for mange lønmodtagere er det uklart, hvad der sker med lønnen, når sygemeldingen trækker ud. Svaret afhænger af, om du er funktionær, overenskomstdækket eller timelønnet, og om din arbejdsgiver har en supplerende sygdomspolitik. I 2026 er den maksimale sygedagpengesats 4.695 kr. pr. uge — præcis samme loft som barselsdagpengene. Her er det samlede overblik over dine rettigheder.

Sygedagpenge 2026: Hvad betaler det offentlige?

Sygedagpenge er den offentlige ydelse, der erstatter din tabte arbejdsindkomst under sygdom. Beløbet beregnes ud fra din timeløn ganget med det ugentlige timetal (typisk 37 timer), men kan aldrig overstige det fastsatte ugeloft.

For en medarbejder med en bruttoløn på 40.000 kr./md. dækker sygedagpengene kun ca. 51 % af den normale løn. Forskellen skal dækkes af enten arbejdsgiveren eller din egen opsparing. Brug vores lønberegner for at se, hvad din normale nettoløn er — og hvor stort gabet reelt bliver.

Arbejdsgiverperioden: De første 30 dage

Når du bliver syg, er det din arbejdsgiver, der betaler sygedagpenge i de første 30 kalenderdage — den såkaldte arbejdsgiverperiode. Det gælder uanset, om du er funktionær eller ej. Betingelsen er, at du har været ansat i mindst 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer i perioden.

Efter de 30 dage overtager kommunen udbetalingen af sygedagpenge. Arbejdsgiveren kan søge refusion fra kommunen, hvis du er sygemeldt ud over arbejdsgiverperioden.

Funktionærloven: Ret til fuld løn

Er du ansat som funktionær (kontor, handel, klinikpersonale, IT, ledelse mv.), har du en markant bedre retsstilling. Ifølge funktionærlovens § 5 har du ret til fuld løn under sygdom — uden tidsbegrænsning, så længe ansættelsesforholdet består. Det betyder, at din arbejdsgiver skal betale din normale løn, ikke blot sygedagpengesatsen.

120-dages reglen

Funktionærlovens § 5, stk. 2, giver arbejdsgiveren mulighed for at opsige en funktionær med 1 måneds varsel, hvis medarbejderen har modtaget løn under sygdom i sammenlagt 120 dage inden for de seneste 12 måneder. Men reglen gælder kun, hvis:

• Det er udtrykkeligt aftalt i ansættelseskontrakten
• Opsigelsen sker, mens medarbejderen stadig er syg
• De 120 dage er opnået på opsigelsestidspunktet

Weekender og helligdage tæller med i de 120 dage, hvis de falder inden for en sammenhængende sygeperiode. Er reglen ikke nævnt i din kontrakt, kan arbejdsgiveren ikke bruge den — uanset sygdommens varighed.

Overenskomstdækkede regler

Mange lønmodtagere, der ikke er funktionærer, har alligevel ret til løn eller supplement under sygdom gennem deres overenskomst. Reglerne varierer betydeligt:

Perioder og vilkår varierer. Tjek altid din specifikke overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Ingen overenskomst og ikke funktionær?

Er du hverken funktionær eller overenskomstdækket — fx timelønnet i en mindre virksomhed — har du som udgangspunkt kun ret til sygedagpenge (maks. 4.695 kr./uge). Det kan betyde en markant indkomstnedgang:

Sygedagpenge er skattepligtige. Nettobeløbet afhænger af din trækprocent. Brug lønberegneren for at se din normale nettoløn til sammenligning.

Langvarig sygdom og revurdering

Sygedagpenge udbetales som udgangspunkt i op til 22 uger inden for en 9-månedersperiode. Herefter skal kommunen revurdere din sag og tage stilling til, om udbetalingen kan forlænges. Forlængelse kan ske, hvis:

• Der er overvejende sandsynlighed for, at du kan vende tilbage til arbejdet inden for en overskuelig periode
• Du er under behandling med en udsigt til at genoptage arbejdet
• Der er behov for en afklaring af din arbejdsevne (fx revalidering, fleksjob)
• Du afventer en afgørelse om ret til erstatning efter en arbejdsskade

Opfyldes ingen forlængelsesgrunde, kan kommunen stoppe sygedagpengene. Du kan i stedet overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

§56-aftale: Kronisk syge og handicappede

Har du en kronisk eller langvarig sygdom (fx diabetes, migræne, Crohns sygdom, gigt), kan du og din arbejdsgiver indgå en §56-aftale med kommunen. Aftalen betyder, at arbejdsgiveren får refusion fra dag 1 — i stedet for først efter de 30 dages arbejdsgiverperiode.

Mulighedserklæring og fastholdelse

Din arbejdsgiver kan til enhver tid under din sygdom bede om en mulighedserklæring. Det er en lægeerklæring, der fokuserer på, hvad du kan — ikke kun hvad du ikke kan. Formålet er at afklare, om du kan varetage dele af dit arbejde eller vende delvist tilbage (fx på nedsat tid).

En mulighedserklæring erstatter den gamle lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. Du har pligt til at deltage i en samtale med din arbejdsgiver om erklæringen og efterfølgende besøge din læge, der udfylder den lægelige del. Nægter du at medvirke, kan det få konsekvenser for din ret til sygedagpenge.

Hvad skal du tjekke, når du bliver syg?

1. Er du funktionær? Tjek din ansættelseskontrakt — funktionærer har ret til fuld løn under sygdom.
2. Er du overenskomstdækket? Tjek din overenskomst for eventuelle sygelønsbestemmelser ud over sygedagpengesatsen.
3. Står 120-dages reglen i din kontrakt? Hvis ja, vær opmærksom på det samlede antal sygedage inden for 12 måneder.
4. Har du en kronisk sygdom? Overvej en §56-aftale med din arbejdsgiver og kommune.
5. Hvad er din nettoløn? Kend din normale nettoløn via lønberegneren, så du kan vurdere den økonomiske konsekvens af sygdom.

Kilder: Sygedagpengeloven (lovbekendtgørelse nr. 1263 af 02/09/2022), Funktionærloven, Borger.dk — Sygedagpenge, Udbetaling Danmark. Satser gælder for 2026. Se vores metode.