Funktionstillæg: Hvad er det, og hvordan får du det?

Funktionstillæg er en af de mest almindelige former for løntillæg i Danmark — især i den offentlige sektor, hvor overenskomsternes grundløn ofte suppleres med forskellige tillæg. Men hvad er et funktionstillæg præcist, hvordan adskiller det sig fra kvalifikationstillæg, og hvordan forhandler du et? I denne guide gennemgår vi alt, du behøver at vide.

Funktionstillæg vs. kvalifikationstillæg

I det danske lønsystem — især i den offentlige sektor — skelner man mellem to hovedtyper af tillæg:

Forskellen er afgørende: Et funktionstillæg kan bortfalde, hvis du skifter rolle eller opgaven fjernes. Et kvalifikationstillæg er personligt og følger dig, så længe du er ansat.

Hvem får funktionstillæg?

Funktionstillæg er særligt udbredte i den offentlige sektor, hvor Ny Løn-systemet bygger på en grundløn plus tillæg. Men de findes også i det private, typisk under betegnelser som "rolletillæg" eller "ansvarstillæg".

Typiske modtagere inkluderer:

• Lærere: Tillæg for klasselæreropgaven, IT-vejledning, skolebiblioteksansvar.
• Sygeplejersker: Tillæg for specialfunktioner som sårpleje, hygiejneansvar eller akutmodtagelse.
• Pædagoger: Tillæg for vejlederrolle, forældresamarbejde eller specialpædagogik.
• SOSU-assistenter: Tillæg for medicinansvar, demensspeciale eller vagtplanlægning.
• Administrative medarbejdere: Tillæg for systemadministration, økonomiansvar eller projektledelse.

Hvor meget udgør et funktionstillæg?

Størrelsen varierer markant afhængigt af overenskomst, kommune/region og den konkrete funktion. Her er typiske intervaller:

Beløbene er vejledende og varierer afhængigt af overenskomst og lokal aftale.

Hvordan aftales funktionstillæg?

I den offentlige sektor aftales funktionstillæg typisk på tre niveauer:

1. Centralt: Visse tillæg er fastlagt i den centrale overenskomst mellem fagforening og arbejdsgiver (f.eks. KL, Danske Regioner eller staten). Disse er automatiske, hvis du varetager funktionen.
2. Lokalt (forhåndsaftaler): Mange kommuner og regioner har lokale forhåndsaftaler, der definerer tillæg for specifikke funktioner. Din tillidsrepræsentant kan oplyse, hvad der gælder lokalt.
3. Individuelt: Du kan også forhandle et funktionstillæg individuelt med din leder — typisk i forbindelse med den årlige lønforhandling eller ved overtagelse af en ny funktion.

I det private er funktionstillæg typisk aftalt direkte mellem medarbejder og arbejdsgiver, uden overenskomstens rammer.

Funktionstillæg og din samlede løn

Funktionstillæg indgår i din samlede bruttoløn og er dermed skattepligtige. De tæller også med i beregningen af pension, feriepenge og ferietillæg, medmindre andet er aftalt. Det betyder, at et funktionstillæg på 2.000 kr./md. reelt er mere værd, fordi det også øger din pensionsindbetaling.

For at se, hvad din samlede lønpakke er værd i forhold til markedet, kan du sammenligne med percentilerne for dit erhverv på Loen.dk. Læs også vores guide til percentiler for at tolke tallene korrekt.

Sådan forhandler du et funktionstillæg

Hvis du varetager en funktion, der ikke allerede er dækket af et tillæg, kan du forhandle et:

1. Dokumentér funktionen. Beskriv præcist, hvilken ekstra opgave du varetager, hvornår den blev pålagt, og hvad den indebærer.
2. Tjek forhåndsaftaler. Kontakt din tillidsrepræsentant og spørg, om funktionen allerede er dækket af en lokal aftale.
3. Find sammenligningsgrundlag. Hvad får andre med tilsvarende funktioner? Spørg din TR eller brug fagforeningens lønstatistik.
4. Bring det op i lønforhandlingen. Brug vores forhandlingsguide for konkrete strategier.

Funktionstillæg i overenskomsterne

De centrale overenskomster for kommuner og regioner har specifikke bestemmelser om funktionstillæg. Læs mere i vores guides til:

• Overenskomstløn i kommunerne
• Overenskomstløn i regionerne

Kilder: KL og Forhandlingsfællesskabet (overenskomstaftaler), Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen. Se vores metode for detaljer.