Spring til indhold
Loen.dk
Guide·
··9 min læsetid

Voksenlærling løn: Satser, regler og tillæg

Som voksenlærling over 25 år har du ret til en højere løn end unge lærlinge. Her er de gældende satser, overenskomstregler og tips til at maksimere din indkomst under uddannelsen.

Som voksenlærling over 25 år har du ret til en markant højere løn end unge lærlinge. Det skyldes, at de fleste overenskomster indeholder en voksenlærlingesats, der anerkender din livserfaring og sikrer, at du kan forsørge dig selv under uddannelsen. Ordningen gør det realistisk at skifte karriere som voksen — uden at gå dramatisk ned i indkomst.

Kort overblik

Voksenlærlinge over 25 år tjener typisk mellem 135 og 175 kr./t. afhængigt af branche og overenskomst — svarende til ca. 21.700–28.100 kr./md. for 37 timer/uge. Til sammenligning ligger unge lærlingesatser på 70–100 kr./t. Se også vores guide til elev- og lærlingeløn.

Hvem er voksenlærling?

Du er voksenlærling, hvis du påbegynder en erhvervsuddannelse (EUD) efter du er fyldt 25 år. Det gælder uanset, om du er helt ny i faget eller har relevant erfaring. De mest populære fag for voksenlærlinge er:

  • Elektriker
  • Tømrer
  • Murer
  • Smed og industrioperatør
  • Kok og gastronomi
  • SOSU-assistent og SOSU-hjælper
  • Kontoruddannelsen og detailhandel
  • Mekaniker og autolakerer

Bemærk, at aldersgrænsen kan variere: nogle overenskomster sætter grænsen ved 25 år, andre ved 21 eller 28 år. Tjek altid den specifikke overenskomst for dit fag.

Voksenlærlingesatser fordelt på branche

Lønnen som voksenlærling afhænger af overenskomsten for det pågældende fag. Her er de mest udbredte satser:

Branche/fagCa. timeløn (voksen)Ca. månedsløn (37 t/uge)
Elektriker~155 kr.~24.900 kr.
Tømrer~150 kr.~24.100 kr.
Murer~155 kr.~24.900 kr.
Smed/VVS~152 kr.~24.400 kr.
Gastronomi (kok)~140 kr.~22.500 kr.
SOSU-assistent~145 kr.~23.300 kr.
Industrioperatør~148 kr.~23.800 kr.
Kontor~135 kr.~21.700 kr.
Detail~138 kr.~22.200 kr.

Satser er vejledende og baseret på gældende overenskomster. Faktiske satser kan variere pga. lokale aftaler og tillæg.

Løn under skoleperioder

En erhvervsuddannelse veksler mellem praktikperioder (på arbejdspladsen) og skoleperioder (på erhvervsskolen). Som voksenlærling modtager du som hovedregel løn under begge perioder — din arbejdsgiver betaler din normale løn, også når du er på skole.

Arbejdsgiveren kan søge lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for de perioder, du er på skole. Refusionen dækker en stor del af lønudgiften, hvilket gør ordningen attraktiv for arbejdsgiveren.

Vigtigt om skoleperioder

Du modtager din normale voksenlærlingeløn under skoleperioder — du går altså ikke ned på SU eller en lavere skolesats. Det er en af de store fordele ved at være voksenlærling fremfor at tage en uddannelse som voksen via det ordinære uddannelsessystem.

Tilskud og støttemuligheder

Ud over lønnen fra arbejdsgiveren kan voksenlærlinge i visse situationer være berettiget til yderligere støtte:

  • Voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren: Jobcentret kan bevilge et tilskud til arbejdsgiveren for at ansætte en voksenlærling — typisk ca. 30 kr./t. i op til de første 2 år. Det gør det billigere for virksomheden at ansætte dig og kan styrke din forhandlingsposition.
  • VEU-godtgørelse: Under visse kurser og skoleperioder kan der udbetales VEU-godtgørelse, der supplerer eller erstatter lønnen.
  • Befordringsgodtgørelse: Under skoleperioder kan du søge om befordringsgodtgørelse, hvis afstanden til erhvervsskolen overstiger 20 km.

Tips til at maksimere din indkomst som voksenlærling

  1. Forhandl lønnen: Voksenlærlingesatsen er en minimumssats. Mange arbejdsgivere betaler over minimum — særligt hvis du har relevant erfaring eller er i en branche med mangel på arbejdskraft. Brug vores forhandlingsguide som udgangspunkt.
  2. Tjek overenskomsten for tillæg: Mange overenskomster giver ret til genetillæg (aften, nat, weekend), overtidsbetaling og andre tillæg — også for voksenlærlinge.
  3. Bliv ansat som ufaglært først: Nogle virksomheder ansætter dig som ufaglært medarbejder og starter uddannelsesforløbet efterfølgende. Det kan give en højere startløn, da du bevarer din anciennitet.
  4. Undersøg merit: Har du relevant erfaring, kan du muligvis få merit for dele af uddannelsen og dermed forkorte den samlede uddannelsestid.
  5. Vælg en branche med høj efterspørgsel: Brancher som el, tømrer og VVS har akut mangel på faglært arbejdskraft. Det giver bedre lønvilkår — og en næsten garanteret ansættelse efter uddannelsen.

Se hvad færdiguddannede håndværkere tjener på deres dedikerede sider — fx elektriker, tømrer eller murer — for at få et billede af lønperspektivet efter uddannelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad tjener en voksenlærling over 25 år?
Voksenlærlinge over 25 år tjener typisk mellem 135 og 175 kr./t. afhængigt af branche og overenskomst — svarende til ca. 21.700–28.100 kr./md. for 37 timer om ugen. Satsen er markant højere end for unge lærlinge, der typisk ligger på 70–100 kr./t.
Får jeg løn under skoleperioder som voksenlærling?
Ja. Din arbejdsgiver betaler din normale voksenlærlingeløn under skoleperioder. Du går altså ikke ned på SU eller en lavere sats. Arbejdsgiveren kan søge lønrefusion fra AUB for at dække en del af lønudgiften i skoleperioderne.
Er voksenlærlingesatsen en minimumsløn?
Ja. Den overenskomstmæssige voksenlærlingesats er et minimum, som arbejdsgiveren mindst skal betale. Mange virksomheder betaler mere — særligt i brancher med mangel på arbejdskraft. Du kan altid forhandle lønnen opad.
Kan min arbejdsgiver få tilskud for at ansætte mig?
Ja. Jobcentret kan bevilge et voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren — typisk ca. 30 kr./t. i op til de første 2 år. Tilskuddet gør det billigere at ansætte en voksenlærling og kan være et argument i lønforhandlingen.
Hvad er forskellen på en voksenlærling og en voksenelev?
Begreberne bruges ofte synonymt, men teknisk set er en 'lærling' typisk på en håndværks- eller industriuddannelse, mens 'elev' bruges bredere om alle erhvervsuddannelser inkl. kontor, detail og SOSU. Lønmæssigt afhænger forskellen af den specifikke overenskomst, ikke af titlen.

Kilder: Undervisningsministeriet — Erhvervsuddannelser, AUB — Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, relevante overenskomster (Dansk Byggeri, Industriens Overenskomst, HK m.fl.). Se vores metode.

Få ugentlige lønindsigter

Nye løndata, guides og forhandlingstips — direkte i din indbakke. Gratis, ingen spam.

Ingen spam. Afmeld når som helst.

Alle artikler →